Omvisning

Besøg rejetrawler S. 486 Sajoni

Oplev rejefiskeri helt tæt på. Kom med ombord den 28 meter lange rejetrawler, der til daglig sejler ud i Skagerrak for at fange dybvandsrejer og rundfisk.

Tid & sted

Fredag den 10. oktober 2025

kl. 10-10.45 & 11-11.45

Auktionsvej 10 Auktionsvej 10, Skagen

Billet & pris

Oplev rejefiskeri helt tæt på. Kom med ombord den 28 meter lange rejetrawler, der til daglig sejler ud i Skagerrak for at fange dybvandsrejer og rundfisk.

På den guidede tur inviteres du ind i en verden, de færreste får lov til at opleve: Livet til søs, rytmen om bord og arbejdet med trawlfiskeri set helt tæt på.

Her får du den ærlige fortælling om fiskernes hverdag uden skræmmebilleder, men med fokus på det positive. Du hører om, hvordan danske fiskere tager ansvar for havmiljøet, blandt andet ved at indsamle affald under fangst, og hvordan de hele tiden arbejder med at gøre fiskeriet mere bæredygtigt.

Oplevelsen rundes af med en smagsprøve på friskfangede rejer, mens skipperen selv deler ud af sine historier og svarer på spørgsmål.

Det er en sjælden mulighed for at mærke fiskeriet helt tæt på og smage havet, som det er, når det kommer direkte fra kutteren.

Du får:
  • En unik fortælling om trawlfiskeri og hvordan det foregår i virkeligheden
  • Indsigt i produktionen ombord og fiskeriets rytme
  • En ærlig snak om fiskernes ansvar, udfordringer og klimabevidste valg
  • En lækker smagsprøve på friskfangede rejer
Mødested: Ved Auktionshallen, Skagen Havn

Starttid: 1. rundvisning kl. 10.00 og 2. rundvisning kl. 11.00

Varighed: Ca. 45 minutter

Pris: Kr. 95, - pr. voksen / børn u. 12 år kr. 60, -

Bemærk!
Rundvisningen er ikke egnet for gangbesværede. Begrænset antal billetter pr. rundvisning. Anbefales ikke for børn under 6 år.

Mød op senest 10 minutter før start.