Undervisning

Livtag - retreat i Sverige med Finn Nørkjær og Anders Pousette

At tage fat i livet - det vil vi gerne gøre sammen med dig på retreat på KVARNEN til efteråret. Og hvad er så LIVTAG? Vi kan godt lide ordet. LIVTAG. Vi skal tage fat i det der er i live. Vi skal tage fat i os selv og i hinanden.

Tid & sted

Torsdag den 7. til søndag den 10. november 2024

kl. 18-13

Kvarnen Retreat Olofström, Olofström

Billet & pris

Pris: 3800 kr

At tage fat i livet - det vil vi gerne gøre sammen med dig på retreat på KVARNEN til efteråret. Og hvad er så LIVTAG? Vi kan godt lide ordet. LIVTAG. Vi skal tage fat i det der er i live. Vi skal tage fat i os selv og i hinanden.

Fysisk, fordi vi skal bruge vores krop. Emotionelt, fordi vi kommer til at stille os selv til rådighed. Vi skal være der for hinanden og være der for os selv. Vi skal arbejde med hvad vi længes efter. Vi (Finn og Anders) har begge igennem mange år arbejdet i og med mandegrupper, og vi har afholdt flere retreats for mænd. Her har vi udviklet en struktur - en struktur på den måde vi er sammen på, og arbejder sammen på. Strukturen er klar og præcis, hvilket giver mulighed for at du kan føle dig støttet, set og holdt. En struktur der giver plads til at være den du er, lige som du er. Dette retreat er for alle køn.
Hvad længes du efter i dit liv?
Måske sidder du fast i nogle gamle fortællinger om dig selv, om din partner, dit arbejde eller din familie. Måske du sidder fast i gamle mønstre i din relation til andre og i relationen til dig selv. Måske er det på tide at kigge på det fra nye vinkler. Hvad er egentligt sandt for dig lige nu og hvad er gamle overbevisninger der ikke tjener dig mere. Det skal vi arbejde med.
Retreatet indeholder 3 hovedtemaer:
KROPSLIGT ARBEJDE:
Vi skal lave Yoga og Chi gong og "kæmp med hjertet". Vi danser og vi skal være i skoven, bade i søen, og opleve saunagus 5 meter oppe i træerne, vi skal bevæge os og arbejde med åndedrættet.
RELATION:
Vi lærer om - og øver os i, hvordan vi kan forbinde os til hinanden, og være der både for os selv og hinanden - hvor integritet og medfølelse lever hånd i hånd.
Vi faciliterer workshops og øvelser, hvor vi kommer i kontakt med alt fra det sårbare, sørgelige og skamfulde til det energiske, sjove, livlige og kraftfulde.
Vi støtter og guider, så du kan udtrykke dig oprigtigt og modigt, og samtidigt lytte inderligt til din makker og de andre, så vi alle kan blive mere nærværende, personlige, autentiske og genkendelige.
NÆRVÆR:
Når strukturen for vores weekend er præcis og rammesat, er den frisættende. Frisættende fra alle vores gamle overbevisninger der kan stå i vejen for vores nærvær.
Igennem fysisk aktivitet og relation, arbejder vi os hen imod det at være til stede lige nu.
Der er ting vi ikke kan gøre alene. Derfor tager vi afsted sammen. Vi spejler os i hinanden og oplever hinandens mangfoldighed. Vi bevidner hinanden, og oplever os selv på ny.
Vi kloger os ikke på hinanden og kommer ikke med gode råd, medmindre du beder om det. Istedet er vi åbne, oprigtige og nysgerrige sammen. Vi arbejder sammen i hele vores gruppe, i mindre gennemgående grupper, samt 2 og 2. Vi øver os og der er plads til at snuble. Vi vover pelsen, og der er højt til loftet. Vi snakker, men ikke for meget
FORUDSÆTNINGER:
Ingen. Alle er velkomne. Hvis du er klar til selv at byde ind med hvad der er dit og klar til at være der for andre. Så er du klar. OM OS
FINN NØRKJÆR:
Jeg har brugt en masse tid på at være arkitekt og skabe, bygge, projektere, planlægge, styre, tegne og forestille sig. På at være kreativ og bringe noget nyt ind i verden. Jeg er optaget af ledelse og udvikling både på det faglige - men også på det personlige plan. Jeg sidder i 4 bestyrelser og har altid været optaget af visioner. Og lige nu er det bæredygtige og specielt det regenerative meget levende hos mig. At vi skal forstå at vi har slået noget i stykker, som nu skal skabes igen. Det skal regenereres. Vi skal opleve naturen og opleve at vi selv er natur. Den erfaring er grundlæggende for at det regenerative kan vokse.
Jeg er:
Arkitekt MAA, byggeøkonom, psykoterapeut, yogalærer og gusmester.
Desuden driver jeg Kvarnen som retreat - og kursussted sammen med min Kæreste. Jeg er far til to døtre og har netop fået et barnebarn- det nyder jeg.
ANDERS POUSETTE:
Jeg har arbejdet med mennesker igennem hele mit voksne liv...ja, mere end 35 år er det jo efterhånden blevet til. Og det føles stadig så rigtigt og meningsfuldt at gøre, måske mere rigtigt og vigtigt end nogensinde før.
Det der optager mig i mit virke, og i mit liv i det hele taget, er at skabe de bedste betingelser for autentiske, gedigne og helhjertede relationer mennesker imellem.
Uden at miste os selv og vores helt unikke ståsted og vej igennem livet. Jeg elsker at puste til livsgnisten i os hver især, så noget nyt kan spire, og vi kan blive ved med at udvikle os og vokse. Min tilgang er undersøgende og legende. Jeg synes det er skønt at undres og være nysgerrighed sammen, og friskt at turde miste fodfæstet for et øjeblik, for at opdage nye måder at være i livet på.
Jeg er: psykoterapeut, friluftsvejleder, afspændingspædagog (psykomotorisk terapeut) og konfliktmægler.
Jeg har udover det beskæftiget mig rigtig meget med teater, musik, sang og dans, hvilket giver mit liv meget glæde og fylde. Jeg er 58 år og den heldige far til 2 smukke børn.
OM KVARNEN
Kvarnen er en nedlagt vandmølle som ligger midt i den store.